Hvornår er strømmen billigst?
Der findes ikke ét fast tidspunkt på døgnet, hvor strømmen altid er billigst. Spotprisen ændrer sig gennem dagen og fra dag til dag, og DK1 og DK2 kan have forskellige priser samtidig. Se derfor på hele ladevinduet frem mod afgang og vælg nok af de billigste perioder til at nå batterimålet.
Forestil dig, at bilen kommer hjem kl. 18:00 og skal være klar kl. 07:00. Den mangler 38 kWh. Med 11 kW AC-ladning tager det teoretisk cirka 3 timer og 27 minutter. Det svarer til omtrent 14 kvarterer. Et godt system skal altså ikke finde ét billigt kvarter – det skal finde nok billige perioder inden afgang.
DK1 og DK2: brug prisen dér, hvor bilen faktisk lader
Danmark er delt i to budområder. DK1 dækker Jylland og Fyn, mens DK2 dækker Sjælland og øerne øst for Storebælt. De to områder kan have forskellige spotpriser på samme tidspunkt, fordi elsystemet og forbindelserne til nabolandene ikke altid har fri kapacitet.
En bil, der lades i Aarhus, skal derfor planlægges efter DK1. En bil i København skal bruge DK2. Hvis du lader flere steder, bør prisområdet følge det konkrete ladested – ikke en fast profil på bilen.
| Lag i elprisen | Kan tidspunktet ændre prisen? | Hvad bør ladeplanen gøre? |
|---|---|---|
| Spot-/leveringspris | Ja, ved en dynamisk eller spotbaseret aftale | Brug prisrækken for din faktiske elaftale |
| Leverandørtillæg | Afhænger af aftalen | Medregn variable tillæg pr. kWh |
| Nettarif | Ja hos mange netselskaber | Undgå dyre tidszoner, når det faktisk sænker totalprisen |
| Elafgift | Nej mellem dagens perioder | Medregn i totalen, men lad den ikke styre tidspunktet |
| Faste abonnementer | Nej | Ignorér dem, når du vælger mellem kl. 01 og 03 |
Day-ahead-markedet har kvarterspriser – din elaftale afgør, hvad du faktisk betaler
Det fælles europæiske day-ahead-marked gik over til 15-minutters markedsperioder for levering fra 1. oktober 2025. Et normalt døgn har derfor 96 markedsperioder. Det giver langt mere præcis information end den gamle timepris.
Men markedets tidsopløsning og din elregning er ikke nødvendigvis det samme. Nogle aftaler kan følge kvarterspriser tæt, andre kan afregne på en anden måde. Derfor bør en ladeplan optimere på den pris, din leverandør faktisk bruger – ikke bare på en generisk børsserie.
Sådan finder du de billigste timer til Tesla-opladning
Grafen nedenfor er illustrativ. Høje søjler er dyrere perioder. De markerede søjler er perioder, hvor bilen lader. Pointen er, at opladningen kan vente gennem en dyr aften og bruge billigere perioder senere – så længe bilen stadig når sit batterimål inden afgang.
Spotprisen er kun det første lag: nettariffen kan flytte det bedste tidspunkt
I Danmark bruger mange netselskaber tidsdifferentierede nettariffer. I den udbredte Tarifmodel 3.0 er tanken netop at gøre forbrug dyrere i perioder, hvor distributionsnettet er hårdt belastet, og billigere når der er bedre plads. For mange kunder betyder det en tydelig dyrere aftenperiode – ofte omkring kl. 17–21.
Men der er en vigtig nuance: din lokale nettarif gælder, ikke en national standardpris. Forsyningstilsynet understreger, at tariffer varierer mellem netvirksomheder og kan ændre sig. Nogle netselskaber har endda valgt ikke at bruge tidsdifferentierede tariffer. En smart ladeplan skal derfor kende netselskabet og den aktuelle tarif i stedet for at antage, at alle danskere betaler det samme.
| Eksempel | Spotpris | Nettarif | Hvad er smartest? |
|---|---|---|---|
| 18:30 | Lav | Høj | Det kan betale sig at vente |
| 23:30 | Lav | Lavere | God kandidat til opladning |
| 02:15 | Meget lav | Lavere | Stærk kandidat |
| 05:45 | Middel | Lavere | Bruges hvis bilen ellers ikke når målet |
Tabellen er et princip-eksempel. De konkrete nettariffer afhænger af dit netselskab og kan variere med sæson, tid og kundetype.
Elafgiften er næsten neutral for tidspunktet i 2026 og 2027
Den danske elafgift er midlertidigt sat ned til 0,8 øre/kWh fra 1. januar 2026 til 31. december 2027. Afgiften er den samme, uanset om du lader kl. 18:15 eller 02:15. Den skal stadig med i den samlede pris, men den giver ikke et signal om, hvornår bilen bør lade.
Det gør spotprisen og en eventuel tidsdifferentieret nettarif til de vigtigste variable prislag i selve tidsplanlægningen.
Fast natplan eller prisoptimeret opladning?
| Fast natplan | Prisoptimeret ladeplan | |
|---|---|---|
| Starttid | Samme klokkeslæt hver dag | Flytter sig med pris og behov |
| Afgangstid | Kan være en fast indstilling | Hård grænse for optimeringen |
| Manglende kWh | Bruges ofte ikke direkte | Bestemmer hvor mange perioder der skal vælges |
| DK1/DK2 | Ikke relevant for klokkeslættet | Prisområdet vælges efter ladestedet |
| Nettarif | Kan ramme en dyr aftenperiode | Kan indgå i periodens samlede marginale pris |
| Billige dagtimer | Udnyttes ikke ved ren natregel | Kan bruges, hvis bilen er tilsluttet |
| Manuel opladning | Afhænger af indstillingen | Førerens aktive valg bør altid have forrang |
Hvad kan det spare?
Besparelsen afhænger af dit ladeforbrug og den prisforskel, du faktisk kan flytte forbruget over. Regneeksemplerne nedenfor er ikke løfter om besparelse; de viser blot størrelsesordenen.
| Hjemmeladning | Udnyttet prisforskel | Pr. måned | Pr. år |
|---|---|---|---|
| 200 kWh/md. | 0,20 kr./kWh | 40 kr. | 480 kr. |
| 250 kWh/md. | 0,40 kr./kWh | 100 kr. | 1.200 kr. |
| 350 kWh/md. | 0,60 kr./kWh | 210 kr. | 2.520 kr. |
Hvis du allerede hver dag flytter opladningen manuelt til de bedste perioder, bliver den ekstra økonomiske gevinst ved automatisering naturligvis mindre. Så ligger værdien især i, at du slipper for at åbne prisappen, regne på ladebehovet og ændre tidsplanen igen.
Seks regler for en ladeplan, der også virker i hverdagen
1. Afgangstid og minimumsniveau går altid foran pris
Billig strøm er ikke en gevinst, hvis bilen mangler rækkevidde om morgenen. Optimeringen må kun bruge den fleksibilitet, der er tilbage, når energibehov og afgangstid er sikret.
2. Regn i kWh – ikke kun i batteriprocent
Forskellen mellem 30 og 80 procent fortæller ikke alene, hvor længe bilen skal lade. Planen skal omsætte batteribehovet til energi og tid med den ladeeffekt, der faktisk er til rådighed.
3. Brug den pris, der ender på din regning
Børsprisen er en vigtig inputkilde, men ikke hele regningen. Brug den tidsopløsning, de tillæg og den nettarif, der faktisk gælder for din aftale og din adresse.
4. Byg margen ind til ladetab og lavere reel effekt
11 kW på papiret betyder ikke, at præcis 11 kW ender i batteriet gennem hele opladningen. Temperatur, bilens styring, installation og ladetab kan ændre den faktiske tid.
5. Starter du selv opladningen, bør automatikken respektere det
Hvis du bevidst trykker “start opladning nu”, bør et prisoptimeringssystem ikke senere stoppe den i baggrunden, fordi det finder en billigere periode. Den manuelle handling er et stærkt signal om, at dit aktuelle behov har ændret sig.
6. Sammenlign planen med det, der faktisk skete
En god ladehistorik bør vise de valgte perioder, de faktisk tilførte kWh og den beregnede pris. Så kan du se, om strategien gav den forventede gevinst – og om dine antagelser om tarif og ladeeffekt var rigtige.
Ofte stillede spørgsmål
Hvornår er strømmen billigst i Danmark?
Der er ikke et fast billigste tidspunkt. Med en spotprisbaseret elaftale kan de billigste perioder ligge om natten, midt på dagen eller andre steder i døgnet. Det rigtige tidspunkt afhænger af DK1/DK2-priserne, din elaftale, den lokale nettarif og hvornår bilen skal være klar.
Er der 96 spotprisperioder i døgnet?
Ja, day-ahead-markedet bruger 15-minutters markedsperioder, så et normalt døgn indeholder 96 perioder. Din egen elaftale kan dog afregne på en anden måde, så ladeplanen bør følge den pris, du faktisk betaler.
Skal jeg bruge DK1 eller DK2?
Brug prisområdet for det sted, hvor bilen lades. DK1 dækker Jylland og Fyn, mens DK2 dækker Sjælland og øerne øst for Storebælt. Priserne kan afvige mellem områderne.
Er nettariffen altid dyrere mellem kl. 17 og 21?
Nej. Mange netselskaber bruger tidsdifferentierede tariffer med en dyrere aftenperiode, ofte efter principperne i Tarifmodel 3.0, men den konkrete tarif afhænger af dit netselskab, sæson og kundetype. Brug altid den tarif, der faktisk gælder på din adresse.
Hvor lang tid tager 38 kWh ved 11 kW?
Teoretisk cirka 3 timer og 27 minutter. I praksis bør planen have ekstra margen til ladetab, effektreduktioner og andre forhold, så bilen når det ønskede batteriniveau før afgang.
Hvad betyder den lave elafgift i 2026 for smart opladning?
Elafgiften er midlertidigt 0,8 øre/kWh i 2026 og 2027. Den ændrer sig ikke fra kvarter til kvarter, så den er ikke i sig selv noget, ladeplanen kan optimere. Spotpris, leverandørens tillæg og tidsafhængige nettariffer er mere relevante for valget af tidspunkt.